December 2024 Nyhedsbrev

9. december 2024

Nyhedsbrev december 2024: 


2024 nærmer sig sin afslutning, og efter et år med gang i renoveringsopgaverne, er der nu ved at være ro på den del.

Det er blevet vinter, hvilket vi både kan se på temperaturerne og på varmeforbruget der er steget 
pænt over den seneste perioder.  


Varmepriserne for det kommende år er nu fastlagt 
Vi har nu færdiggjort og godkendt vores budget for det kommende år, og vi kan med baggrund i dette 
melde ud, at vi igen i 2025 fastholder priserne på uændret niveau for 3 år i træk. Samtidig med dette 
fortsætter vi med at ruste os til fremtiden, og herunder de investeringer som vil komme i årene fremover. 

Vi har uændret en konservativ tilgang til dette, da vi fortsat ønsker at sikre stabile varmepriser til vores 
varmekunder, og samtidig ønsker vi at sikre os, at Sakskøbing Fjernvarmeselskab er et økonomisk sundt 
selskab, der kan tage del i den fremtidige udvikling.      
På ”fjernvarmesprog” er prisen for opvarmning af et ”standardhus” på 130 m2 med et forbrug på 18,1 
MWh i Sakskøbing uændret på kr. 13.079 og i Våbensted på kr. 16.329, hvilket vi er godt tilfredse med, da 
det er i den absolut laveste ende for fjernvarmeselskaber i ”vores landsdel”.   

På vores hjemmeside www.fjernvarmeselskab.dk kan I allerede nu finde vores takstblad for 2025 med alle priser, gebyrer og satser.

 
Det fremtidige varmesamarbejde på Midtlolland 
Som nævnt på vores generalforsamling i april måned lykkedes det ikke på daværende tidspunkt at få en 
aftale på plads imellem alle parterne (REFA MSK, Sakskøbing Fjernvarmeselskab, Maribo Varmeværk og 
Lolland Varme Øst) omkring et ”fællesskab” med varmeproduktion og varmelevering på Midtlolland, da 
kommunerne som ejer REFA MSK alligevel ikke kun tiltræde en aftale.   
Vi afsøger fortsat mulighederne for en løsning med et blivende, langvarigt samarbejde, da vi fortsat er 
positive på et samarbejde med andre varmeforsyningsvirksomheder, der har de samme mål og værdier som os.  


Som nævnt ruster vi os til fremtiden, da vi skal være klar til ”den grønne omstilling”, og her passer et 
olieværk ikke ind. Vi er derfor i proces med at afsøge mulighederne i forhold til dette.  

Vores tidligere anlagte retssager og klagesager lever fortsat deres eget liv, hvilket vi må erkende er en 
noget langsommelig proces. Vores 2 retssager er nu berammet til behandling i Østre Landsret i andet halvår 
2026.   
Vi håber og forventer fortsat en god løsning, så vi fremover alene kan fokusere på at ruste os til fremtiden 
på ”Midtlolland”.   

Gode til at informere: 
I forbindelse med gennemførelsen af vores renoveringsprojekt på Møllevej erfarede vi, hvor vigtigt det er at orientere grundigt. Dette er et fokusområde for os, og vi har derfor udarbejdet en politik på området, da vi prioriterer dette højt. Dette indebærer bl.a., at vi hurtigst muligt efter at have sat en skovl i jorden/eller planlægger at gøre det, vil skilte med at her graver Sakskøbing Fjernvarmeselskab, og der vil ligeledes blive orienteret via vores hjemmeside.  


2024 blev ”varmemæssigt” som forventet 
Når vi ligger et budget, så skal vi ”gætte på” hvordan vejret bliver, da det er en væsentlig forudsætning for 
hvor meget varme, der bliver købt og solgt, og det har vi været gode / heldige med i år.   

Nu hvor vi nærmer os udgangen af 2024 kan vi nemlig se, at vi har solgt 100% af det, som vi havde 
budgetteret med, og vi kan derfor konstatere at året varmemæssigt er endt ud som forventet. Dette vil 
også alt andet lige betyde, at de fleste af vores varmekunder har brugt det forventede for året, men nu må 
vi se, hvor kold den resterende del af 2024 bliver.  

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til jer alle. 

Venlig hilsen  
Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

//